5 nye SEO tools og teknikker i 2018, der er nemme og effektive at bruge!

January 16, 2018

 

Kravene for velfungerende søgemaskineoptimering ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Google anser ikke længere tekster af flere tusinde ords densitet som ”succesfulde”. I 2018 er det nye SEO strategier, du bør tage et kig på, når du vil skrive tekster, der sparker røv på søgemaskinerne. Læs mere i artiklen og bliv præsenteret for de 5 absolut bedste SEO tools på markedet i 2018.

 

1. Analysér din hjemmesides SEO med Cognitive SEO  

 

Cognitive SEO er et multifunktionelt tool, der, efter min mening, er et must, når du arbejder med digital markedsføring. Det smarte tool giver dig et grundigt overblik over alle ”backlinks”, dvs. links rundt omkring på internettet, der refererer til din side. Herudover kan du med en smart funktion i toolet analysere indholdet på din hjemmeside og få en rapport over, hvilke keywords, du bør indføje på den enkelte kategoriside. Sidst men ikke mindst, så er toolet fantastisk til at tracke dine rankings, så du løbende kan måle, hvordan ændringer og nye tiltag giver dig resultater på Google.

 

Min yndlingsfunktion i Cognitive SEO er ”Keyword Tool & Content Assistant”. Her kan du indskrive det keyword, du mener, repræsenterer din side bedst og få et overblik alle relaterede områder, du bør skrive om. Indtast eksempelvis ”rengøring” i søgefeltet som vist på billedet og du vil få et grundigt indblik i alle relevante søgeord.

 

 

 

Når du er klar til at analysere dit indhold, kopierer du blot teksten fra den kategoriside (forside, underkategori etc.), du ønsker at optimere:  

 

 

 

 

Herudfra kan du se, hvilke keywords, du bør bruge oftere – og samtidig se, om du bruger for mange keywords. Dette fører mig frem til mit næste tip:

 

2. Drop gentagelserne af de samme keywords!

 

Alt for mange misforstår – af gode grunde -hvordan keywords bør integreres i en tekst. I 2017 begyndte Google for alvor at ’straffe’ hjemmesider, der brugte alt for mange keyword gentagelser – også kaldet ”keyword stuffing”. I stedet er det enormt vigtigt at bruge forskellige synonymer og semantiske betydninger af samme keyword. Søger du eksempelvis ”Rengøring Østjylland” ud på Google, vil du nederst kunne se relaterede keywords under samme resultater. Det tredje tool, jeg vil anbefale, er altså faktisk bare Google’s almindelige søgemekanisme – og det er gratis

Ved at benytte forskellige former (synonymer) af samme keyword, øger du chancerne for, at Google ranker dit indhold højt. Tidligere nævnte tool Google Cognitive er i denne sammenhæng genialt til at analysere, hvorvidt du gentager keywordet for mange gange i teksten.

 

3. Mål din hjemmesides rankings og udvikling med Tiny Ranker

 

Tiny Ranker er – efter min mening - det absolut bedste tool til at måle din hjemmesiderankings på Google i forhold til relevante keywords. Her kan du holde øje med, om dit koncept ranker tilstrækkeligt på de keywords, folk oftest søger på.

 

 

 

Når du løbende indføjer ændringer og tiltag med hjælp fra et tool som Cognitive SEO, er Tiny Ranker fantastisk til at måle, hvorvidt din hjemmeside rent faktisk begynder at ranke bedre.

 

4. Screaming Frog – fjern døde links og giv din hjemmeside et hastighedsløft

     

    Navnet Screaming Frog lyder måske ikke så virussikkert eller tiltalende. Men toolet er faktisk 100 % legit – og efter min mening meget nødvendigt, når du vil forbedre din hjemmesides hastighed på SEO fronten. Døde links under definitionen ”Error 404” er et af de mest ødelæggende og ranking-minimerende fejl, som langt de fleste hjemmesider på et eller andet tidspunkt får problemer med.    

     

    Du har sikkert set den irriterende, sure smiley med underteksten ”Side ikke fundet” mange gange før. Google er mindst ligeså frustreret over 404 errors som os andre. Derfor kan det gå hårdt udover dine rankings, hvis din side har mange af dem her:

     

     

     

    Når du søger din URL ud i Screaming Frogs søgefunktion, vil toolet straks begynde at analysere alle elementer – og eventuelle fejl – på din side. Det bedste af det hele er, at Screaming Frog faktisk også viser KILDEN til 404 fejlene. Således kan du hurtigt få et indblik i, hvilke elementer på eller udenfor hjemmesiden, der linker til den side, der ikke findes længere. Er der et eksternt link fra en hjemmeside, du har samarbejdet med, der linker til en 404 errorside, kan du bede dem om at slette linket eller erstatte det med et nyt og aktivt af slagsen. Alternativt kan du lave et 301 redirect af det link, der ikke virker i HTML.

     

    5) Storybase – vejen til "longtail" keywords

     

    Det danske keywordtool Storybase har opnået udbredt popularitet på et internationalt plan iblandt iværksættere og entreprenører. Og af mange gode grunde! Toolet er nemlig fuldstændigt uundværligt, når du vil have fat i de såkaldte ”longtail” udvidelser af et søgeord og få et dybdegående indtryk af, hvad folk søger på - relateret til dit koncept.

     

     

     

    Som noget unikt giver toolet også anledning til at se, HVEM, der søger på de relevante keywords. Via en statistisk graf kan du få et indblik i, hvilken aldersmæssige MÅLGRUPPE, du bør skrive teksterne TIL i forbindelse med præsentationen af dit koncept. Nyt for 17/2018 er, at der vægtes forskellige semantiske udgaver af et longtail søgeord, da Google læser og analyserer tekster rige på semantiske ord mere effektivt. Netop dette gør Storybase til det perfekte tool, når du ønsker bedre rankings på Google. Og hvem gør ikke det?

     

     

    De rette SEO tools er nødvendige, når du vil søgemaskineoptimere dit koncept online. Du behøver dog ikke at investere i alle overstående tools for at blive populær på Google. 

    Er der nogle tools, du selv bruger, som ikke står på listen, vil jeg meget gerne høre fra dig!

     

    Share on Facebook
    Share on Twitter
    Please reload

    Copyright Tekstbasen v/ Clara Holm-Hansen '2018

    • Google+ Social Icon
    • Black LinkedIn Icon